Mange af dine besøgende er formentlig i tvivl om, de skal købe dit produkt eller din service. Og om de skal købe det hos dig eller din konkurrent. Noget afholder dem fra at trykke “køb” eller “kontakt”.
Heldigvis er der noget, du kan gøre for at overbevise dem: cases.
De fleste virksomheder får dem aldrig lavet. Manglende tid, prioritering eller kompetencer kan være årsagen.
Men faktisk bør du prioritere virksomhedscases højt. Det er nemlig din virksomheds måde at vise, hvordan I har hjulpet jeres kunder med at løse et problem eller opnå et resultat.
Data fra vores eget website viser eksempelvis, at cases er en af vores mest besøgte sider. Det er da værd at tænke over.
Bliver du ramt af lidt dårlig samvittighed nu?
Du er ikke den eneste. Det kan vi heldigvis gøre noget ved.
Virksomhedscases, kundeanmeldelser, referencer … Kært barn har mange navne
Du kender det sikkert. Du skal købe et produkt eller en service. Du læser en grundig beskrivelse, men du er fortsat i tvivl. Derfor søger du efter anmeldelser af produktet eller virksomheden.
Anmeldelser er vigtige. De øger troværdigheden. Og de hjælper forbrugeren til at beslutte, om de skal købe eller ej.
Det samme gælder dine kunder. Også selvom du er på B2B markedet.
Dine potentielle kunder har formentlig nogle indvendinger i forhold til, om de skal købe et produkt eller en service af dig eller af konkurrenten. Der er nogle barrierer, der afholder dem fra at trykke “køb” eller udfylde en kontaktformular. Det er helt normalt.
Derfor er det din opgave at gøre valget så nemt som muligt. Det kan du med cases.
“Er cases ikke bare sådan noget sukkersødt ros?”
Nej, slet ikke. I så fald tjener de ikke det tiltænkte formål.
En virksomhedscase kan understøtte, at I er lige så gode, som I selv siger, at I er. Det gør den, fordi I fremhæver kundens udbytte af jeres produkt eller service. Og fortæller hvordan processen og samarbejdet har været.
Men en case skal også møde en potentiel kunde i overvejelses- eller tvivlsfasen.
Det gør den ved at tage en indvending med. Lad os vise dig et eksempel: “Vi har dårlige erfaringer med eksterne konsulenter. Timerne stikker af, og deadline bliver ikke overholdt. Men det blev heldigvis gjort til skamme med twoday Co3.”
Det virker måske dumt at skrive om, hvorfor kunden overvejede ikke at vælge dig. Men deres bekymring er vigtig. Den kan en potentiel kunde (en såkaldt tvivler) nemlig spejle sig i.
Virksomhedscase mellem Sotea og Håndboldklubben TTH Holstebro
Overbevis potentielle kunder
Alle mennesker vil gerne tages i hånden. Især når de er usikre og i tvivl. Dét hjælper virksomhedscases med.
Virksomhedscases kan berolige en potentiel kunde i, at andre også har været i tvivl og haft indvendinger. Og de kan læse om, hvilket udbytte andre virksomheder har fået – efter de overkom deres tvivl.
Virksomhedscases kan altså gøre tvivlere til købere.
Virksomhedscases kan gøre tvivlere til købere. Så det er en god grund til at prioritere dem.
Alle gemmer på en god case. Skal vi lave jeres?
I princippet er det ligetil at lave virksomhedscases. Du kontakter et par af dine kunder og skriver en tekst.
Men det tager tid. Og det er vigtigt, at du stiller de rigtige spørgsmål. Det har vores team af dygtige tekstforfattere erfaring med. Derudover oplever vi også, at det kan være rart for kunden at tale med en uvildig ekstern frem for en, der er sovset ind i virksomheden.
Du kan få en pakke med tre cases til din hjemmeside, som overbeviser potentielle kunder og fjerner deres tvivl. For at sikre dig det bedste resultat følger vi en fast proces:
1. Workshop
Vi afholder en opstartsworkshop i fællesskab, hvor vi snakker om, hvad I ønsker at opnå med jeres virksomhedscases.
2. Interviews + tekst
Vi udvikler en spørgeramme, som I godkender. Derefter interviewer vi tre af jeres udvalgte kunder og skriver en case om dem hver.
3. Opsætning
De tre virksomhedscases skal lægges på jeres website. Du bestemmer, om I selv sørger for det, eller om en af vores webdesignere skal stå for den del.
4. Du kan selv arbejde videre
Med de tre cases har du en skriveskabelon at gå ud fra. Og vi deler også gerne vores spørgeguide med dig. På den måde kan du (hvis du vil) arbejde videre med cases på egen hånd.
Det siger vores kunder (apropos) om at arbejde sammen med os
Løsningsorienterede på alle udfordringer
“Vi er meget tilfredse med hele processen. Det er meget tydeligt for mig, at twoday Co3 har stor indsigt i vores forretning og vores datalandskab, og derfor har været meget løsningsorienterede på alle opståede udfordringer."
Kristian Sanggård Knudsen
Digital Projektleder, MCH
En partner med forståelse for forretningen
“Det er måske en floskel at sige, at vi gik efter at finde en partner og ikke en leverandør, men det er realiteten. De ting, vi fik præsenteret, sad fuldstændig i skabet, og vi har stort set ikke ændret på noget efterfølgende. Det vidner om en forståelse for os, vores kultur og vores forretning, som er helt i top.”
Jesper Westfall
CEO og ejer, Acies
God dialog og sparring på højt niveau
“Gennem vores samarbejde med twoday Co3 har vores onlineforretning vækstet betydeligt – både B2B & B2C. Jeg har følt mig sikker, hver gang jeg har talt med en Co3’er. Fællesnævnerne har været god dialog, stærk eksekvering og sparring på højt niveau.”
Christian Kampmann Olsen
Digital Marketingchef, Juul’s Vin og Spiritus
Det koster det
En pakke med en opstartsworkshop, interview og tre cases koster 38.000 kr. Vi kontakter tre udvalgte kunder, interviewer dem og skriver en case til hver af dem.
Har du brug for en anden pakke eller hjælp til opsætning af cases på dit website? Så finder vi selvfølgelig en model og pris, som passer til dig.
Vil du gerne overbevise dine potentielle kunder?
Der er mange grunde til, hvorfor du bør have virksomhedscases. Er du fortsat lidt i tvivl? Så tag fat i Bonnie til en snak.
Bonnie Frølund
Digital Forretningsudvikler
+45 32 26 68 17
bonnie.frolund@co3.dk