Julie Ry Mathiasen

Digital Marketing Konsulent

+45 97 25 03 33

jrm@co3.dk

Linkedin

Planlægning og strukturering er nøgleord i Julies hverdag. Ikke bare hos Co3, men også privat. Julie er nemlig vild med at sætte ting i system, og så er hun en flittig bruger af Excel til blandt andet content-kalendere, søgeordsanalyser, kampagneoverblik og meget mere. Derfor er det også oplagt, at hun til dagligt sidder med planlægning, koordinering og strukturering af diverse marketingaktiviteter. 

Julie har stor interesse for online markedsføring generelt, og hun arbejder med alt fra planlægning af årshjul og budgetlægning til opsætning og optimering af kampagner på sociale medier. Hun sidder derfor ofte med hovedet begravet i data for at finde ud af, hvilke annoncer og nyhedsmails der performer bedst. 

Julie har også et skarpt blik for detaljen – ikke mindst de sproglige detaljer. Hun har nemlig altid været vild med at nørde forskellige sprog og grammatik. Og hun siger derfor heller ikke nej, når en spændende tekstopgave byder sig til.