Find den bedste webshopløsning til dit behov

06 januar 2020

Bedste webshopsystem

Hvis du skal investere i og udvikle en webshop er det afgørende at du vælger det rette webshopsystem, da det spiller en afgørende rolle for, hvilke muligheder du har for at videreudvikle din forretning fremadrettet.

Det rette webshopsystem er derfor ikke givet på forhånd. Her bør man særligt tænke over, om man skal have en lille webshop med få produkter, eller om man skal have en større webshop, der på sigt skal ud i flere lande. Man bør også overveje om man på sigt vil integrere med andre systemer – fx et ERP-system, der styrer og håndterer lager, ordrer og økonomistyring.

I dette indlæg vil vi forklare hvad der er særligt vigtigt at have for øje, når man skal vælge det rette webshopsystem til sin webshop.

Hvad er et webshopsystem?

Et webshopsystem kaldes også for et ’ecommerce system’ i daglig tale. I dag bygges mange webshops i et system, som styrer alt på hjemmesiden, herunder designet og indhold.

Hvilke ting skal du kigge efter på et webshopsystem

Når du skal vælge hvilket webshopsystem, der passer din forretning, er der en række centrale parametre du skal være opmærksom på.

Mange af disse parametre vil få direkte betydning for din forretning fremadrettet, og dermed vil det også have betydning for, hvordan du kan arbejde med din webshop til dagligt.

Nogle af de vigtigste ting du skal se efter, når du skal sammenligne webshopsystemer, er følgende:

  • Skal det være open-source eller closed-source?
  • Hvilke integrationsmuligheder er nødvendige for din webshop?
  • Skal du have tilknyttet en udvikler?
  • Hvor vigtig er sikkerheden for din webshop?

Open-source eller closed-source løsning

En af de første overvejelser som du skal gøre dig, når det kommer til at vælge det rette webshopsystem er, om du vil have en webshop, der er udviklet i open-source eller closed-source.

’Open-source’ betyder, at det kodesprog, som hjemmesiden er lavet i, er offentligt tilgængeligt for alle. Det vil sige at alle kan udvikle plugins, der passer til dette system, og redigere i systemet uden nogen form for cerfikat eller godkendelse.

Dette gælder særligt for WordPress. Dette er også en af de primære grunde til at så mange hjemmesider er lavet i WordPress i dag.

Det modsatte gør sig omvendt gældende for et closed-source system. Dette er et customized udviklet system, hvor muligheden for selv at udvikle plugins til systemet ikke er muligt.

Selvom der er mange fordele ved at alle kan udvikle løsninger til et bestemt CMS via plugins, så har det også nogle negative konsekvenser, særligt når det kommer til en hjemmesides sikkerhed, hvilket vi vil vende tilbage til længere nede i artiklen.

Integrationsmuligheder

Det næste du bør undersøge inden du vælger et givent webshopsystem er, hvilke integrationsmuligheder dit webshopsystem tillader.

Dette er særligt vigtigt i forhold til f.eks. at kunne opsætte korrekt sporing på hjemmesiden, at kunne opsætte e-mail flows som et led i din markedsføring, at kunne udarbejde fakturaer via programmer som e-conomic, lager- og økonomistyring samt at kunne få et overblik over dine ordrer via forskellige label- og leveringsplatforme.

Der er forskel på hvilke integrationsløsninger diverse e-handelsplatforme har. Bruger man Navision som ERP-system er det vigtigt at vælge en e-handelsplatform som kan integrere med Navision. Vi anbefaler derfor, at man undersøger grundigt, hvilke integrationer, der skal indgå som en del af jeres forretning. Det kan fx være at man ønsker at lave en integration til et ERP-system, PIM eller til et CRM-system.

At skulle vælge e-mail-programmer, faktureringsprogrammer og ordrehåndteringsprogrammer før man vælger sit webshopsystem kan virke modstridende, men det er ikke desto mindre nødvendigt, hvis man vil give sig selv og sin forretning de bedste kort på hånden for at få succes.  

Udviklerløsning vs. gør-det-selv-løsning

En tredje ting som er vigtig at overveje, når man skal vælge et webshopsystem, er hvor udviklingsvenligt systemet skal være, da nogle systemer kræver mere erfaring og  viden end andre systemer.

Derfor er det vigtigt at finde ud af, om du skal ud at have en udvikler med i processen, eller om det skal være et mere simpelt webshopsystem, hvor du skal kunne håndtere noget af arbejdet selv.

Dette afhænger derfor i overvejende grad af din egen tekniske kunnen.

Sikkerhed

Et fjerde punkt som er afgørende at have med i sine overvejelser er sikkerheden på din webshop.

Sikkerhed betyder utrolig meget i dag, da hackere er blevet dygtigere og kan snyde både dig og dine brugere på hjemmesiden.

Derfor skal man overveje hvor sikkert et system man vil have. Den store ulempe ved open-source-systemer såsom WordPress er, at i takt med at der installeres flere og flere plugins så øges risikoen for at mange af disse plugins ikke er kompatible med hinanden, hvilket gør, at det bliver lettere at hacke siden eller at inficere den med Malware.

Dette er omvendt langt mindre sandsynligt med et closed-source-system. Her er der kun få certificerede udviklere, der kan udvikle løsninger til et givent system. Det giver per definition et langt højere sikkerhedsniveau, selvom det teknisk set også er muligt at hacke closed-source-systemer.

Vores bedste bud på et webshopsystem

Efter at have opsummeret nogle af de vigtigste elementer, som du bør overveje, når du skal vælge et webshopsystem, vil vi nu give jer vores bud på, hvilke webshopsystemer der er lige nu på det danske marked.

1. Umbracco – Den unikke webshop

Det første webshopsystem vi vil fremhæve er Umbraco. Umbraco er efter vores overbevisning det bedste system. Det er sikkert, udviklervenligt, men dog ikke for nybegyndere.

Umbraco er teknisk set et open-source-system, hvilket vil sige at kildekoden ligger offentligt tilgængeligt. Dog er det Umbraco HQ og Umbraco certificerede udviklere der står for langt hovedparten af udviklingen på systemet. Derudover kvalitetstjekker Umbraco HQ også koder som kommer ind fra det store community.

Det giver dig som bruger en langt større grad af sikkerhed, som du ikke får med f.eks. WordPress.

Med Umbraco har du langt flere muligheder for at udvikle unikke løsninger, da du kan få designet din helt egen webshop fra bunden. Det gør at du kan få udviklet en række unikke funktioner, som passer til netop din forretning eller din branche.

Derudover er det et system der er utroligt skalerbart. Hvis du har planer om at skabe en stor webshop med rigtig mange produkter, og på sigt har drømme om at udvide din forretning til udlandet, så er Umbraco en rigtig god løsning.

Umbraco er dog ikke et af de billigste webshopsystemer på markedet, da det skal tilpasses en hel del til den enkelte kunde. Dog scorer det som sagt højt på både brugervenlighed, integrationsløsninger og sikkerhed.

Umbraco er i dag et af de mest anvendte CMS af disse årsager, særligt for nogle af de største webshops i verden.

2. Shopify – Den lille og mellemstore webshop

Det næste webshopsystem som vi vil fremhæve er canadiske Shopify.

Det særlige ved Shopify er, at det er utroligt nemt at anvende for brugerne, hvilket er en stor fordel i hverdagen.

Shopify er teknisk set open-source, men dog skal alle plugins godkendes af Shopify inden de bliver gjort tilgængelige, hvilket bidrager til at øge sikkerheden på hjemmesiden.

Shopify er også blandt de førende når det kommer til integrationsløsninger, hvorfor du er godt stillet til at få en succesfuld forretning.

Dog er der også en række ulemper ved Shopify. Det mest nævneværdige er at man er relativt begrænset, når det kommer til både design og til funktioner, da Shopify bygger på pre-definerede templates, som man kender det fra WordPress.

Derudover er det ikke det mest skalerbare system, da man skal oprette en ny konto hos Shopify til eventuelle landeversioner af sin webshop. Shopify har også en anden forretningsmodel end f.eks. Umbraco, da man her betaler et månedligt beløb for at have sin webshop. Der er derfor tale om en abonnementsordning. Hvis du har planer om at starte en webshop der skal ud til flere lande, så er Shopify ikke den nemmeste eller billigste løsning at vælge.

Sidst men ikke mindst kan man heller ikke få dansk support ved Shopify. Her kan man kun få support på engelsk, eller man kan vælge at anvende deres Facebook community, hvor man kan få svar på en lang række spørgsmål. Hvis det er vigtigt for dig at servicen er på dansk og at der kan tages affære med det samme, hvis du har problemer, så er Shopify ikke nødvendigvis det rette valg for dig. Alt i alt er der dog tale om et godt system til særligt små og mellemstore webshops.

3. WooCommerce – Webshop system til WordPress

Et tredje webshopsystem som vi vil fremhæve er WooCommerce.

WooCommerce er et open-source e-commerce plugin til WordPress.

Det er lavet til små og mellemstore webshops. Her er man, ligesom med Shopify, afhængig af at bruge plugins for at få de funktioner, man ønsker.

Den store ulempe ved dette system er at de mange pluginløsninger medfører, at WooCommerce-sider er langt mere sårbare over for hackerangreb og Malware, hvilket kan have store konsekvenser for en webshop, da det kan resultere i tabt omsætning.

Dog er der masser af integrationsmuligheder til dette system og systemet er også relativt nemt at bruge.

Man skal derfor ikke være et teknisk geni for at kunne bruge dette webshopsystem.

Dog er systemet ofte meget langsomt på grund af temaet og de mange plugins. Derfor kræver en WooCommerce shop en større hastighedsoptimering der skal udføres af en udvikler, hvis du skal have det optimale ud af systemet.

Selvom WooCommerce grundlæggende er gratis at bruge, så skal man stadig regne med at man løbende skal betale en udvikler for at optimere og vedligeholde websitet. Dette er dog meget svært at spå om for den enkelte.

Vores bedste råd er derfor at du allokerer et budget hver måned til vedligeholdelse og optimering af dit website, så du ikke en dag står med en stor ekstraregning for din ’gratis’ webshop.

Opsummering af fordele og ulemper ved webshops systemer

Nedenfor kan du se diverse fordele og ulemper ved vores tre foretrukne webshopsystemer:

WebshopsystemOpen-source/Closed-sourceIntegrations-mulighederUdvikler-venligtSikkerhedPrisleje
UmbracoOpen-source - med godkendelseMangeJaHøj+30.000 engangsudgift
ShopifyOpen-source - med godkendelseMangeJaMellem200-2000 per måned
WooCommerceOpen-source - uden begrænsningMangeJaLav0 (ekstra udgifter uundgåeligt)

Kontakt os hvis du mangler hjælp til at finde den rette løsning

Hos twoday Co3 har vi mange års erfaring med at udarbejde webshops og hjemmesider for nogle af Danmarks største brands.

Vi arbejder i Umbraco fordi det er her vi har oplevet, at vi kan skabe nogle af de bedste og mest sikre løsninger for vores kunder. Vi er dog klar over, at Umbraco ikke er for alle – hvorfor vi sagtens kan se fordele ved de ovennævnte løsninger.

Hvis du stadig er i tvivl om, hvilken webshopløsning der passer bedst til dig, så tag endelig kontakt til os, så tager vi en uforpligtende samtale om dine behov for en webshop.

Tobias Høst
Head of Aarhus / Seniorkonsulent
+45 20 81 91 01
tho@co3.dk

Tobias Høst expert i umbraco løsninger og websites